Lille visuel identitet
Inspirationskortene
Nu skal vi i gang med en af mine favoritter!
Vi skal nemlig til at visualisere dit brands DNA og personlighed. Det gør vi indledningsvist med et moodboard.
Et moodboard er en samling af stemningsfulde billeder, som giver en visuel og sanselig fornemmelse af dit brand.
Øvelsen er det første spadestik ind i din visuelle identitet. Så hyg dig med den – og som ved de andre øvelser – tag dig endelig god tid til at finde de kort, der taler til dig og det du gerne vil udtrykke.
Måske er det tid til endnu en optankning af snacks eller kaffe?
Øvelse
1) Læn dig tilbage med kaffe, vand eller snacks og nyd slideshowet. Kig kortene igennem og udvælg alle dem, som du synes er inspirerende i forhold til dit brand.
(Går det for langsomt, kan du selvfølgelig også selv bestemme hastigheden med pilene.)
2) Skriv tallene ned på et papir. Tænk ikke for længe over, hvorfor du vælger netop de kort. Brug din intuition.
3) Kig igen på de kort du har udvalgt. Spørg dig selv, hvorfor du kan lide disse kort. Er det farverne, teksturen, følelsen det giver dig eller noget andet?
4) Vælg nu max 9 kort ud.
5) Skriv i feltet nedenfor numrene på de kort du har valgt samt et par ord om, hvorfor du har valgt netop dette kort.
OBS: Husk fortsat, at dine besvarelser først er gemt, når du trykker send. Så luk endelig ikke siden ned, før du er færdig.




































































































